Terms of trade

Fuld returret inden for 14 dage:

Alle køb kan fortrydes i op til 14 dage efter leveringen. Herefter har du som privatkunde 14 dages frist til at returnere varen. Ved fortrydelse skal varen returneres ubeskadiget, i original emballage. Emballagen indeholder ofte oplysninger om produktet, som skal genbruges ved et videresalg. Derfor er det vigtigt, at emballagen åbnes forsigtigt uden at tilføre hverken produktet eller emballagen skade. Varer, som ikke returneres i samme stand og mængde, modtages ikke.

Vær opmærksom på at pakke varen forsvarligt ind ved returnering, så den ikke lider skade under fragten. Sammen med returvaren bedes ordrenummer anført samt kontooplysninger til tilbagebetaling af din indbetaling oplyst. Fremsendes disse oplysninger sammen med varen til os, er det hurtigere for os at færdigbehandle din sag og sende din indbetaling retur.

Når varen er modtaget retur, vil vi returnere det fulde beløb til den anførte konto. Vær opmærksom på at Profboard Production ApS ikke betaler for fragten til returnering af varer. Købet kan ikke fortrydes, hvis der er tale om produkter, som bliver ændret i forhold til deres oprindelige udførelse eller er produceret specifikt efter dine ønsker. I disse tilfælde hvor fortrydelsesretten ikke er gældende, vil Profboard Production ApS gøre særligt opmærksom på dette enten på det enkelte produkt eller efterfølgende, inden ordren effektueres. Indtil ordrens effektuering påbegyndes dvs. påbegyndelse af ændring, tilpasning eller produktion er fortrydelsesretten dog fortsat gældende.

Forbrugeren kan fortryde et køb, selvom varen er brugt. Brugt skal i denne forbindelse ligestilles med hvorledes forbrugeren kunne afprøve varen i en fysisk butik.

Hvis varen er brugt, skal der laves en konkret vurdering af, hvad varen som brugt kan sælges for til en anden forbruger. En evt. værdiforringelse skal forbrugeren ikke have retur.

Vi trækker ikke betalinger før afsendelse af varer er sendt fra vores lager.

 

Reklamation:

Vi tilbyder efter købeloven 2 års reklamationsret på alle vores varer. Skulle en vare mod vores forventning være defekt eller fejlleveret, tager vi den retur og sender hurtigst muligt et tilsvarende produkt. Inden returnering af varer skal Profboard Production ApS kontaktes for at sikre en hurtig og effektiv behandling af reklamationen. Vi godtgør dig naturligvis dine forsendelsesomkostninger herved. Synlige defekter og mangler skal anmeldes til os straks, og senest 2 måneder efter du har modtaget varen.

Reklamation og varereturnering sker til:

Profboard Production ApS, Løhdesvej 6, 7442  Engesvang, Denmark – CVR nr. DK3160 3404 , Tlf. +45 4818 9843, email : info@profboard.eu

Ved reklamation skal Profboard Production ApS kontaktes indenfor rimelig tid.

Mangelansvar:

Profboard Production ApS står for mangelansvaret iflg. købeloven.  Evt. garanti gælder ikke ved betjeningsfejl, manglende vedligeholdelse, misbrug eller lignende. Uanset hvilket land varen fremsendes til gælder for handler via denne hjemmeside dansk lovgivning.

Skal en vare serviceres, eller mener du, at der er noget galt med den, skal den fremsendes til Profboard Production ApS, hvorefter vi hurtigst muligt vil reparere og returnere produktet til dig. Såfremt varen er dækket af garanti eller mangelansvar, dækker Profboard Production ApS alle rimelige udgifter i forbindelse med servicering og fragt.

Fremsendes en vare uberettiget skal du betale alle udgifter i forbindelse med fragt samt et servicegebyr på kr. 200,- Ingen varer kan returneres ufrankeret eller pr. efterkrav.

Levering:

Når du bestiller dine varer, er det muligt at opgive en anden leveringsadresse end din egen. Dette kan være en fordel, hvis der ikke er nogen til at tage imod varerne på din egen adresse, eller hvis varen alligevel skal bruges et andet sted fx i sommerhuset. Uanset hvor man ønsker, at varen skal sendes hen, gælder det, at der kun er betalt for én forsendelse. Hvis det ikke er muligt at aflevere varen ved første forsendelse, vil enten fragtmand eller PostDanmark efterlade en seddel med oplysninger om, hvor varen kan afhentes. Vær desuden opmærksom på at alle leveringstider er vejledende, og Profboard Production ApS kan ikke påtage sig ansvaret for nogen former for ekstraomkostninger, der er blevet påført vores kunder pga. afvigelser fra det angivne leveringstidspunkt. Vi fremsender naturligvis alle varer hurtigst muligt, men kan ikke forhindre leveringssvigt, forsinkelse på varer i restordre, udsolgte eller udgåede varer.

Fragtpris gælder sjælland, jylland, fyn og alle brofaste øer, levering andre steder vil tillægges det aktuelle fragt gebyr. Vi bestræber os på at levere alle varer dagen efter, at ordren er registreret. Det betyder bl.a., at én ordre kan blive leveret af flere omgange, således at alle lagervarer sendes ud dagen efter, ordren er registreret, og varer vi skal skaffe hjem fra producenter følger efter så hurtigt som muligt. Vi har mulighed for at registrere ordrer frem til kl. 14.00 på hverdage.

Produkter bestilt gennem Profboard Production ApS bliver leveret med GLS eller fragtmand alt efter størrelse, art og vægt på de ønskede produkter. Store, tunge eller uhåndterlige pakker leveres til hoveddør eller indkørsel.

Modtagelse af varer:

Når varerne bliver modtaget, er det vigtigt, at du ser varerne grundigt efter for skader og mangler. Husk at du ikke skal kvittere for dine varer, før du har set dem igennem. Har du ikke selv mulighed for at modtage varerne, kan du i kommentarfeltet under bestillingen angive sted eller personer, som varerne må leveres til i stedet, fx en nabo eller lignende. Profboard Production ApS kan dog ikke garantere at fragtmanden eller Postdanmark vil følge disse anvisninger, da forsikringsansvaret påhviler disse parter. Er varen beskadiget under transporten, skal du nægte at modtage den. Er varen intakt men fejlleveret eller fejlproduceret, skal du følge anvisningerne for reklamationer jf. ovenfor.

Registrering af oplysninger:

I forbindelse med ordreafgivelse vil vi bede dig om diverse personlige oplysninger, som gør det muligt for os at gennemføre og registrere din ordre korrekt. Disse oplysninger vil blive behandlet fortroligt af Profboard Production ApS. Ingen oplysninger, som Profboard Production ApS kommer i besiddelse af i forbindelse med bestilling af varer, vil blive videregivet til tredjepart. Skal du bestille ad flere omgange, gemmer vi dine adresse oplysninger, så du ved ordreafgivelse nummer to og alle fremtidige kan nøjes med at indtaste dit telefonnummer. Herefter vil resten af oplysningerne blive tilgængelige på skærmen. Det vil være muligt at ændre i de tidligere angivne oplysninger eller genbruge dem. Alle dine personlige oplysninger bliver udelukkende brugt til behandling af dine ordrer. Vi gemmer ingen oplysninger vedrørende betaling, så det vil være nødvendigt at indtaste betalingsoplysninger, hver gang der handles.

I tilfælde af retstvister afgøres dette ved Sø & Handelsretten.

Forsendelse til udlandet

Vi sender gerne til hele Europa, Grønland, Island og Færøerne, dog kan vi ikke administrere evt. told/skat afgifter der bliver tillagt i forbindelse med modtagelse af pakker i udlandet. Kontakt os for at få oplyst gebyret for forsendelse uden for Danmark som er vægt baseret.

Fortrydelsesret:

Som privat forbruger har De ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor De eller en af Dem angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse«, når det drejer sig om købsaftaler,

For at udøve fortrydelsesretten skal De meddele os (Profboard Production ApS, Løhdesvej 6, 7442  Engesvang – CVR 3160 3404 ) Deres beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring, f.eks ved postbesørget brev, fax eller email. De kan benytte den vedhæftede standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk.

Fortrydelsesretten er overholdt, hvis De sender Deres meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fristens udløb.

Hvis De udøver Deres fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra Dem, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af Deres eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om Deres beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som De benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre De udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges De ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

De skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ønsker De at gøre fortrydelsesretten gældende skal De skrive som følger:

Til: Profboard Production ApS, Løhdesvej 6, 7442 Engesvang – Tlf. +45 4818 9843, email: vp@profboard.eu, CVR nr. 3160 3404

Jeg/vi ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores købsaftale om følgende varer:

Varebetegnelse:__________________________________________________

Bestilt den / modtaget den:___________________________________________

Dit navn / adresse:________________________________________________

Dato:___________

Underskrift:_____________________________________________________

 

Denne vejledning vedrørende fortrydelsesret tilsendes samtidig med indgåelse af aftale om køb.

Scroll to Top